Garn, strik & hækling | Find alt til dit næste projekt
Indtast din søgning
 

Strikkepinde  

Hvad end du er en garvet strikker eller først lige er begyndt at kaste dig over små hyggelige strikkeprojekter, må du ikke undervurdere vigtigheden af at have et godt sæt strikkepinde at arbejde med. Leder du efter nogle nye gode strikkepinde i den størrelse, din opskrift foreskriver, eller trænger de gamle strikkepinde til at blive skiftet ud med nogle nye, har jeg her samlet et udvalg af nogle af de bedste strikkepinde på markedet. Du finder strikkepinde i forskellige tykkelser og materiale, hvorfor der helt sikkert er et eller flere sæt strikkepinde, der passer perfekt til dine behov.  
 

Find den helt rigtige strikkepind  

Elsker du at læne dig tilbage i din favoritstol eller i dit yndlingshjørne i sofaen med et godt strikkeprojekt? Og vil du gerne kunne strikke løs i lang tid ad gangen og gerne hver eneste dag? Så bør du investere i nogle rigtig gode strikkepinde. Men hvilken strikkepind bør du vælge? Og hvilket mærke bør du kigge nærmere på? Det har jeg forsøgt at lave en lille guide til her.  

Først og fremmest er det vigtigt, at du vælger den rette tykkelse strikkepind. Ofte vil du kunne læse dig frem til vejledende strikkepindetykkelse på banderolen på dit garn. Jo tykkere pindene bliver, desto større bliver maskerne også – det giver et løst og luftigt resultat. Jo tyndere dine pinde er, desto mindre bliver maskerne – og du ender derfor med et mere tæt og fast resultat. Derefter skal du vælge den rette længde strikkepind. Skal du strikke for- eller bagstykker, brede halstørklæder og lignende er det en god ide med nogle gode lange pinde, hvor der er plads til maskerne. Skal du i stedet strikke en lille kreation, ærmer eller måske begyndelsen på en hue, er det bedre med nogle kortere pinde, da de er knap så anstrengende at sidde med.  

Når du har den korrekte tykkelse og længde på din strikkepind, skal du beslutte dig for, hvilket materiale din strikkepind skal være lavet af. Den perfekte strikkepind til nybegynderen er ofte en strikkepind af træ. De er glatte i overfladen, men der er alligevel en smule modstand, hvilket gør at maskerne ikke så let ryger af, når du strikker. Mange garvede strikkere sværger dog også til træstrikkepinde, hvilket jeg udmærket godt kan forstå. De er nemlig fleksible og meget behagelige at arbejde med. Leder du i stedet efter en strikkepind, der giver en jævn strik, og hvor maskerne glider let som ingenting, er strikkepinde af metal det oplagte valg.  

 

Vælg mellem forskellige strikkepindemærker  

Nogle har et strikkepindemærke, de altid sværger til. Andre vælger ud fra, hvilket projekt de skal i gang med. Uanset hvad du gør, er jeg næsten sikker på, at du vil kunne finde et sæt strikkepinde i mit udvalg, som vil falde lige i din smag.  

Foretrækker du at arbejde med strikkepinde af stål, bør du tage et kig på mærker som Addi og ChaioGoo. Begge fører nogle ergonomiske og fine strikkepinde, der vil gøre det let som en leg at strikke de flotteste mønstre. Foretrækker du i stedet at strikke med strikkepinde af træ, er jeg især glad for et mærke som Pony Perfect. Men også ChiaoGoo har nogle virkeligt lækre og fleksible træstrikkepinde, som jeg tror, du vil kunne lide at arbejde med.  

Vil du beskytte dine strikkepinde bedst muligt, når du ikke bruger dem, kan jeg kun anbefale dig at have dem liggende i et smart etui.